Der er intet så uhyggeligt som psykiatriske hospitaler

Sebastian Fitzek – Patienten

(ANBEFALING – THRILLER)

Alt I denne thriller spiller bare. Lige fra første side blev jeg fanget. Jeg blev SÅ overrasket, og hold da op, hvor var det uhyggeligt. Tro mig, spændingen fortsætter og det gør overraskelserne så sandelig også. Helt frem til Taksigelsen. Den er så uhyggelig, at jeg glemte alt om hverdagens problemer. Jeg glemte ALT. Jeg er nu super-Sebastian Fitzek fan.

Hvis jeg kort skal sige, hvad bogen handler om, så forsvinder Till Berkhoffs søn Max. Hans forsvinden bliver sat i forbindelse med Guido Tramnitz, der har mishandlet og dræbt flere andre børn. Han er nu blevet fanget, men Max lig er ikke fundet og Guido vil ikke tale om Max.

Till går helt i stykker over tabet af sønnen. Han finder en måde, hvor han kan komme ind på Steinklinikken, den psykiatriske sikringsafdeling i Berlin-Tegel, hvor Guido Tramnitz opholder sig. Han vil have sandheden om sin søn, for uvisheden er den værste. Eller den?

Læseren mærker selv uvisheden, da man aldrig ved, hvad der sker på næste side. Og tro mig, der er nogle voldsomme scener, som i hvert fald kom fuldstændig bag på mig. Hvor i alverden får Sebastian Fitzek det fra?

Bogen er virkelig velskrevet. Jeg synes blandt andet at nedenstående er så fint.

Ondskabens havde ramt dem. Den var dukket op i form af Tramnitz og havde taget en stor del af det, der gav livet mening, fra dem. Emilia gav dem al mulig grund til ikke at skyde sig en kugle for panden, men balancen var forrykket.

I dødens vægtskål lå et sorgmættet smertefuldt lod af bly og blod. I livets skål lå der kun en af lykkens knækkede fjer.

Kapitel 35

Personerne er skrevet frem, så man mærker deres sorger, frustrationer, ja sågar nærmest fysisk smerte.

Jeg synes også bogen sætter fokus på hvor meget man kan gå i stykker når man mister et barn. For mig virker det realistisk.

Den sætter fokus på, hvor magtesløse psykiatriske patienter er. Måske er der nogle situationer som ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Men når man læser bogen er det hele meget troværdigt.

Som oftest har jeg også lyttet til denne bog. Endnu en gang må jeg bare sige at Thomas Gulstad er en eminent oplæser. Hans stemme lyder, bare jeg tænker på Till eller Tramnitz.

Ja, jeg glemte alt, da jeg hørte bogen. Og jeg er sikker på at flere af scenerne vil spøge i mit indre lang tid fremover.

Jeg lander selvfølgelig på 6 stjerner.

VIGTIG INFO: Bogen er IKKE læst, men hørt som lydbog.