Mandagsmumlen – Mandag den 1. marts 2021 – uge 9

200 året for Dostojevskijs fødsel

Endnu engang synes jeg at jeg har fundet et godt link til jer derude.

For tiden er jeg i gang med at blive klogere på diverse sociale medier, og jeg fik scrollet (<- det er faktisk et ord i Den danske ordbog) ned over min LinkedIn side og faldt over dette opslag fra weekendavisen:

https://www.weekendavisen.dk/2021-8/24spoergsmaal/tillykke-til-dostojevskij

24 spørgsmål til professoren. Tillykke til Dostojevskij

Det er dog først den 11. november, at Dostojevskij blev født for 200 år siden.

Men hvis man som jeg vil forsøge at bruge anledningen til at sætte Dostojevskijs forfatterskab under lup, så kan man vist godt gå i gang nu. For der er mange sider.

MEN…

det, der også er ved de gode gamle russiske forfattere som Dostojevskij, Tolstoy og Tjekhov er, at selvom de bliver læst i meget litterære kredse, så kan de også læses af helt almindelige læsere.

Det er lige netop de fordomme jeg gerne vil være med til at bryde ned med Blogbloginden.

Mandagsmumlen, mandag den 8. februar 2021 – uge 6

Når lidt er bedre end ingenting

Ja,jeg har ikke så meget til jer i dag. Men det jeg har er til gengæld særdeles godt.

For der er jo stadig Corona, og trangen til at komme til forfatterarrangementer og lignende tager til.

Men der synes jeg, at jeg kan tilbyde jer en rigtig god erstatning.

Nemlig bogprogramserien:

Bøger, der gør en forskel

https://www.dr.dk/drtv/episode/boeger-der-goer-en-forskel_-stine-pilgaards-meter-i-sekundet_221083

Jeg har givet jer linket til episode 4: Stine Pilgaards “Meter I sekundet”.

Derfra er det nemt at finde de andre episoder. Og så til dem af jer, der ikke har læst min anbefaling, så kan I jo lige gøre det.

Her er et link til anbefalingen:

https://bogbloginden.wordpress.com/2021/02/05/skoenne-toner-fra-vestjylland/

1. Niviaq Korneliussens “Blomsterdalen”

2. Anne Lise Marstrand-Jørgensens “Margrete 1

3. Olga Ravns “Mit arbejde”

4. Stine Pilgaards “Meter i sekundet

5. Birgithe Kosovics “Det du ikke vil vide”

6. Jens Smærup Sørensens “Klinten”

Så er der da lidt at starte med. De bøger jeg har nævnt er er sæson 3. Og kan man ikke få nok, tjaaa, så kan man jo bare tage sæson 1 og 2 også.

Nå, men det var alt hvad jeg havde for denne gang. Jeg har travlt med at blive færdig med ugens bøger.

Jeg vil derfor også slutte af med at ønske jer – Rigtig glædelig læselyst!!!

/Bogbloginden

Skønne toner fra Vestjylland

Stine Pilgaard – Meter I sekundet

(ANBEFALING – ROMAN)

Meter I sekundet er en absolut skøn udviklingsroman, med et enkelt sprog, god humor og et vidunderligt persongalleri. Der er ufatteligt mange skønne iagttagelser af mennesker. Det hele med udgangspunkt i den unge kvinde, der flytter til Vestjyllands højskole, da faren til hendes lille søn skal undervise på højskolen . Lydbogen er særlig fin, da der bliver læst op med århusiansk dialekt og sangene bliver akkompagneret med guitarspil på fineste vis. For en gang skyld var jeg glad for at jeg hørte bogen som lydbog.

Der er ingen tvivl om, at der er tale om en udviklingsroman. Hovedpersonen udvikler sig på flere planer. Da hun ankommer til højskolen bliver hun spurgt af forstanderinden om, hvad hun kan. Hun svarer, at hun er et orakel, men at det er de færreste der ved det. Men Forstanderen finder ud ad at det lokale dagblad godt kan bruge en brevkasse, og så er det vel meget naturligt , at det bliver en opgave for “oraklet”. Den brevkasse får hovedpersonen så til opgave at passe. Spredt rundt om i bogen (og bestemt ikke tilfældigt), får læseren lov til at kigge med over skulderen og læse de gode spørgsmål og svar. Jeg synes, at hovedpersonen svarer kærligt med vid og bid, og et strejf af en humoristisk undertone. Jeg vil nu hvor bogen er læst komme til at savne disse indlæg.

På samme måde gør sangene sig også bemærket. Og her er det altså at lydbogen kommer til sin ret. Det er så skønt at høre de gamle melodier og guitarspillet. Det giver en helt særlig stemning som sammen med sangenes tekster giver det samlede indtryk en helt anden dimension. Og jeg er så vild med det. Og som en lille sidebemærkning kan det da også nævnes, at oplæserens århusianske dialekt passer helt perfekt ind i billedet.

Vi hører også om de udfordringer det giver at være nybagt mor. Både i forhold til at finde sin rolle blandt de andre mødre (og det er ikke nemmere, når man er tilflytter til Vestjylland), men også de helt praktiske problemer, som at håndtere en barnevogn.

En del af tiden bruger hun også på at tage køre, og her har hun helt sikker store udfordringer. Hun får slidt flere kørelærere op. Men køreturene giver også nogle rigtig gode associationer til andre ting i livet.

I Vestjylland møder fortælleren også sit idol Anders Agger. Hun er så betaget af ham, at hun nærmest begynder at stalke ham. Det er endnu en skøn i historie i historien. Ja, der er jo mange, også den om en af højskoleeleverne, Emma, der er både fascineret og forelsket i fortællerens mand.

Alt i alt en masse små historier, det vikler sig ind og ud af hinanden på fineste vis. Med skønne portrætter af autentiske personer, som man kommer til at holde af og et rammende billede af den Vestjyske levevis.

Sproget er klart og lige til. Beskrivelserne rammer præcist, hvad enten der er tale om kørelærernes frustrationer, lokalbefolkningen undren over de fremmede eller beskrivelsen af den vestjyske folkesjæl.

Der er så meget godt, at sige om denne bog. Så seks stjerner skal den selvfølgelig have. Og du SKAL læse den! Enten fordi du kommer fra Vestjylland…eller fordi du kender nogen i Vestjylland… eller bare fordi…Den er fantastisk!

VIGTIG INFO: Bogen er IKKE læst, men hørt som lydbog.

Mandagsmumlen, mandag den 1. februar 2021 – uge 5

Jeg har hørt, at rigtig mange læsere selv drømmer om, at blive forfattere. For mit eget vedkommende er den god nok.

Jeg vil så gerne kunne røre folks følelser, få dem til at grine og græde. Lære dem ting om livet. Tage dem med på rejser i både tid og sted. Måske oven i købet selv rejse med. Det er det litteraturen kan, og hvor må det være skønt at kunne

Men nu har du og jeg rent faktisk muligheden for at leve drømmen ud. Lindhardt & Ringhof har i dag åbnet for en krimikonkurrence. Præmien er 250.000 kr, en udgivelse på 10 sprog, marketingskampagne til en værdi af 250.000 kr, og der er deadline den 1. december kl 23.59.

Jeg har taget tilløb før, men måske er det nu det skal være? Først vil jeg gøre som mit store idol Stephen King siger, at man skal gøre, hvis man vil være forfatter. Han siger nemlig:

Hvis du ikke har tid til at læse, har du heller ikke tiden (eller værktøjet) til at skrive. Så enkelt er det.

Om at skrive, Stephen King, 2002.

Så jeg vil starte med at læse. Og jeg kan anbefale en rigtig god roman på onsdag, og spændende thriller på fredag.

Så nu vil jeg læse.

Rigtig god uge 5 til jer derude.

De allerbedste hilsener

Bogbloginden

En vidunderlig roman om at høre til, familien og konsekvenserne af valg

(ANBEFALING – ROMAN)

Celeste Ng – Små påsatte brande

Kunstneren Mia Warren og hendes datter Pearl flytter ind i et udlejningshus på Winslow Road. Familien Richardson ejer udlejningshuset. De har 4 børn. Pearl kommer i klasse med Moody Richardson, barn nummer 3. De bliver uadskillige venner og efterhånden tilbringer Pearl mere og mere tid hos Familien Richardson. Det ændrer sig dog, da Mia, foruden sit job som servitrice, får job som hushjælp hos Familien Richardson. Børnene i Familien Richardson bliver nu mere og mere fortrolige med Mia.

Bogen starter med slutningen, hvor familien Richardsons hus netop er blevet brændt ned. Læseren bliver oplyst om, at brændteknikerne mener, at brænden er påsat. Og da det ene af familien Richardsons børn mangler gå alle ud fra, at det er hende, Izzie, der står bag. Men er det hende? Hvad er der sket? Et virkelig smart trick fra forfatterens side. Jeg ville i hvert fald meget gerne læse til bogens sidste side, så jeg kunne finde ud af, hvad det var, der lige var sket med den brand.

At sætte de to familier, Warren og Richardson, over for hinanden har en rigtig god effekt. Warren-familien, der består af moren Mia, der er kunstner og datteren Pearl. De flytter fra sted til sted, og konstant er økonomisk presset. Mia må derfor både arbejde som servitrice og senere som hushjælp for familien Richardson.

Richardson, den store familie med 4 børn, der altid har boet i byen Shakers Heights. Forældrene har traditionelle erhverv som jurist og journalist, og økonomisk er de oven på og har oven i købet to ejendomme.

En anden historie dukker op i historien. En historie om en af Mias kollegaer, en kinesisk kvinde Bebe, der har givet sit barn fra sig fordi hun er alene og økonomisk presset. Hun kan derfor ikke overskue at have barnet og lægger det hen til en brandstation. En af Mrs Richardsons veninder tager barnet til sig, og efter 7 måneder er de i gang med adoptionsprocessen, da barnets mor fortryder og vil have barnet tilbage. Men kan man det? Hvem har ret til det lille barn? En biologisk mor eller en der har opfostrer barnet i næsten et år?

Bogens personer er beskrevet meget realistisk. Og man kan sætte sig i deres sted. Jeg får nærmest lyst til at kramme dem alle. Jeg kan rigtig godt lide dem og sætter mig nemt ind i de dilemmaer de oplever. Selv når de handler dumt, kan man se baggrunden for hvorfor de handler som de gør. Det gør dem på visse punkter dobbeltmoralske, men mon ikke vi alle også har en større eller mindre flig af denne dobbeltmoralskhed?

En sidste ting jeg lige vil fremhæve er måden at Mias kunstværker bliver beskrevet. Man ser dem for sig. Men også et rigtig fint forfattergreb til at beskrive nogle ting indirekte.

Man suges ind i bogen og kommer virkelig til at holde af personerne. Beskrivelserne er så fine og temaerne så klassiske. Jeg giver denne perle af en bog 5 ud af 6 stjerner. Jeg kan bare sige: “Læs den!”

VIGTIG INFO: Bogen er IKKE læst, men hørt som lydbog

Pas på hvad du ønsker dig…!!!

(ANBEFALING – THRILLER)

Liv Constantine – Den sidste Mrs. Parrish

Amber Patterson vil være rig. Hun vil leve et liv i luksus. Hun finder derfor frem til Daphne Parrish, som har det liv Amber gerne vil have. Ganske langsomt trænger hun sig ind i Daphnes familie, med henblik på at blive den nye Mrs. Parrish. MEN nogle gange skal man passe på, hvad man ønsker sig!

Thrilleren Den sidste Mrs. Parrish er en pageturner. Jeg fløj igennem siderne og slugte med fryd ondskab og intriger.

Vi følger Amber, når hun skridt for skridt kommer ind under huden på familien Parrish. Vi følger hvordan venskabet med Daphne stille og roligt udvikler sig. Hvordan Daphne gør alt, hvad hun kan for at få Amber til at føle sig hjemme og godt tilpas i familien. Amber på den anden side passer godt på ikke at afsløre sine egentlige motiver. Personerne er helstøbte og autentiske.

Bogen er bygget genialt op. Det giver en særlig intensitet, at vi via Ambers tanker kommer til at kende hendes egentlige motiver. Jeg troede, at jeg havde regnet historien ud. Alligevel læste jeg videre, og fik mig faktisk et par overraskelser.

Når man læser bogen er man for nogle øjeblikke hensat til livet i luksus. Det er slet ikke et skidt sted at tilbringe sin weekend. Så grib den fysiske bog, find den på din streamingtjeneste eller skynd dig hen på biblioteket og smæk så benene op. Tilbring weekenden i et liv med luksus … så tror jeg, at du I sidste ende trods alt vil sætte pris på dit eget måske knap så luksuriøse liv.

Bogen er et hyggeligt selskab, som man nemt lader sig dykke ned i. Sprogligt eller på den kreative side er der ikke det helt store, der løfter bogen op over andre thrillere. Dog synes jeg, at opbygningen løfter den lidt. Det er dog svært at uddybe det yderligere, da der kan være fare for plotspoiling. Men jeg synes, at bogen for en hyggelig uhyggelig læseoplevelse fortjener 4 stjerner. Og det får den hermed:

VIGTIG INFO: Bogen er IKKE læst, men hørt som lydbog.

Mandagsmumlen – mandag den 18. januar 2021

Egentlig ville jeg have skrevet om smukke bøger. Det skyldes, at jeg på Gyldendal havde set de smukkeste udgaver af Herman Bangs Tine og Ved vejen. Jeg skyndte mig, at gå ind og bestille en af bøgerne.

Men af en eller anden grund endte jeg med at have bestilt Stuk. En bog jeg har læst for rigtig længe siden, og som jeg tror der er nogle glemte sprogdiamanter i. Jeg husker stort set intet fra den. Bogen, i hæftet udgave, kom dog med en fin forside, men det var visuelt en lidt tam fornemmelse i forhold til den smukke indbundne. Det er åbenbart kun Tine og Ved vejen, der er kommet i den helt smukke version. Stuk har dog også en flot forside. Se!

Nå, men noget andet bog-tam-tam, skal I da have. Så det jeg synes, at det som I skal have med herfra i dag er et link til forfatterinterviews med Clare Mackintosh og diverse thrillerforfattere fra USA og Canada. Jeg er vild med dem og synes, at det er meget inspirerende at høre om bøger fra forfatternes side. I disse interviews har jeg fundet ud af, at nogle forlæggere betragter de amerikanske læsere og de engelske læsere så forskelligt, at bøgerne udgives med forskellige forsider i henholdsvis USA, UK og Canada. Nogle bøger bliver endda omskrevet i forhold til modtagerlandet. Hmmmm….er vi virkelig så forskellige som læsere? Hvis du har lyst til at kommentere, så smid endelig en kommentar og jeg vil blive meget glad.

Nå, men så skal I naturligvis også have linket til interviewene. Det kommer her:

https://instagram.com/claremackwrites?igshid=119o0ziwoooor

Rigtig god fornøjelse!

/ bogbloginden📚📗📘📙

Kort og godt en krimi

Lars Kjædegaard – En digters død

(ANBEFALING – KRIMI)

En digters død er en meget kort krimi. Den har alt hvad en krimi skal have. Et umage makkerpar der løser gåderne. Et klart og mundret sprog og for dem der hører lydbogen en helt fantastisk oplæser, nemlig forfatteren selv, Lars Kjædegaard.

En digters død er en hyggekrimi i den forstand at man ikke får udpenslet diverse brutaliteter med blod, indvolde og så videre. Jeg er næsten sikker på at læsere, der holder af Ruth Galloway-serien af Elly Griffith, de vil også synes om Agnes Hillstrøm-serien. Den er hyggelig at sidde og læse og modsat Ruth Galloway-serien, så er den meget kort og uden alt for meget væven rundt og overflødigheder, hvilket i sig selv er en kvalitet i en travl hverdag.

Det er virkeligt imponerende, at Lars Kjædegaard kan få så meget med på så få sider. Men en del skyldes sikkert, at sproget er strammet op på fineste vis.

En digters død – er 2. bog i serien om politi-makkerparret den ældre og meget kontante Agnes Hillstrøm og Otto Vang, der har knap så mange år på bagen og som ser en stor stjerne i Agnes.

Indtil videre er der 5 bøger i serien. Jeg har desværre kun læst nummer 1 Liget i lyngen og den nærværende nummer 2 En digters død.

Hvis jeg lige skal komme med et lille surt opstød, må det være, at plottet i bog 1 og 2 ligner hinanden “næsten” lidt for meget. Det er lige før at man kan tro at de er skrevet over samme skabelon. Det er dog ok, når man “bare” har lyst til en hyggekrimi.

Men det som jeg synes skiller bogen ud på en for mig positiv måde er, at den tør, at tage fat på nogle ømfindige emner. I denne tid er krænkelser jo meget fremme. Her tager Lars kjædegaard fat i emnet “ord der krænker”. I bogen er der blandt andet en person der bliver kaldt Neger Svend.

“Ikke desto mindre havde hun fra den dag kaldt ham Neger Svend. Ikke Neger-Svend. Neger Svend … men det var sent i livet og upassende at forklare en gammel dame, at man slet ikke må sige neger længere. Man måtte højst sige noget om n-ordet. Så vidste alle ganske vist, at man mente neger, men så havde man da i det mindste ikke taget ordet i sin mund.

Jeg er vild med den måde Lars Kjædegaard leger med sproget og debatten her.

Jeg vil helt sikkert også læse de øvrige bøger I serien, fordi de er så nemme at gå til, fordi sproget flyder og de er så korte. Personerne er hyggelige. Foruden Agnes og Otto er deres chef Torben Pandrup også en person, vi kommer tættere på, og som er en fast del af persongalleriet…I hvert fald i de to første bøger.

Så kort sagt jeg kan helt bestemt anbefale jer at læse serien om Agnes Hillstøm, i hvert fald de to første bind. Blinker.

Og så er jeg også lige nødt til at kommentere den helt vidunderlige oplæsning af Lars Kjædegaard. Den gør lige bogen en tand bedre. I hvert fald efter min mening.

Så denne bog vil jeg drysse 4 store stjerner ud over.

VIGTIG INFO: Bogen er IKKE læst, men hørt som lydbog.

Familiespejlet op foran

• 

(ANMELDELSE – ROMAN)

Katrine Marie Guldager – Det samme og noget helt andet

Denne roman har det hele og deler villigt ud af det. Når man læser bogen, får man sin helt egen personlige udgave. Der er nok lige så mange udgaver af den, som der er læsere. Jeg tror ikke, at det er muligt at læse den uden at spejle sin egen virkelighed i den. På godt og ondt. Man griner og græder og tænker og mindes.

Hvor er jeg glad for at jeg læste denne bog, roman, autofiktion, som den første efter en længere pause. For det er så nemt at anbefale den, da jeg ganske enkelt er helt vild med den.

Jeg er også glad for at jeg læste den som den første bog i 2021, for denne bog er ideel til at reflektere over livet. Livet der er gået og livet der kommer. Og ja, også hvor hurtigt det kan slutte. Den handler om at blive til som et voksent menneske og som forfatter. Og om at høre til og føle sig sat uden for af familien.

Inden jeg startede på den frygtede jeg, at jeg skulle læse om familiehemmeligheder og intriger, som egentlig ikke kommer mig ved. At jeg skulle sidde og krumme tæer.

Men sådan var det overhovedet ikke. Det bliver aldrig udleverende og aldrig uvedkommende. Jeg kunne ikke få nok. Og okay, jeg er da mega nysgerrig og har da også et par gange spekuleret på, hvad der var fakta, og hvad der var fiktion. Men det meste af tiden har jeg blot reflekteret over mit eget liv, samtidig med, at jeg har nydt de små historier i historien. Som er kalejdoskopisk mixet på bedste vis. Togulykken, psykoanalytikeren, forfatteren, familien, Afrika, venten på moren, diskuteren med fasteren, længslen efter kusinen og søsteren som er med i den familie, som fortælleren føler sig lukket ude fra, historien om at svigte og at blive svigtet, om at tilgive og blive tilgivet. Ja, det er historien om alt…næsten.

Som romanfigurer står personerne levende og helstøbte frem. Man kommer til at holde af dem med alle deres fejl og mangler, som vi jo alle har.

“Jeg kan se, at Birgitte tager babyen op, og pludselig mens jeg strækker ud, føler jeg, at jeg har gjort noget forkert, jeg har jo ikke rost babyen nok, og det skal man jo, så meget ved jeg. Jeg går tilbage uden at have strakt det andet ben, jeg åbner armene: Nu skal den baby roses.”

Sproget er på trods af lange sætninger og snirkler, så fint og enkelt. Og man lapper det i sig som det friskeste og klareste elvvand på en stigende hed sommer dag.

Der er så mange snirkler i teksten i form af spejle, katte, og drømme.

Der er også masser af humor og selvironi. Uden, at det tager alvoren ud af teksten.

Jeg er vild med “Det samme og noget helt andet”. Jeg elsker det metafiktive, hvor hun skriver om hvordan denne roman bliver anmeldt.

…Og pludselig giver det mening, at jeg skrev denne bog.

Romanen, der har det hele, lidt til og meget mere. Det er bogen om Katrine Marie Guldager. Det er bogen om dig. Det er bogen om mig … Og så vil jeg uden at røbe for meget sige, at jeg synes, at slutningen er helt fantastisk.

LÆS DEN!!!

Jeg kan ikke give denne bog mindre end 6 stjerner ud af 6. Jeg læser (næsten) aldrig en bog flere gange, men denne her vil jeg glæde mig til at læse igen, og det kan næsten ikke gå hurtigt nok.

VIGTIG INFO: Bogen er IKKE læst, men hørt som lydbog

Når bøgerne tager magten

• 

Rigtig godt nytår!

Og ikke mindst rigtig godt bogår!

2021!

Whauuu…jeg ser lige at mit seneste indlæg jeg har skrevet er fra november 2019. Hvor i alverden blev tiden af?Det er alt for lang tid siden! Det må jeg så ændre på NU. Der sket en masse. Coronaen har været det værste, men for mig har den også bragt nye og rigtig gode muligheder med sig i 2020 … Og hvis det skal siges kort, så har jeg fået meget bedre tid til både at læse og skrive.

Det kan næsten ikke være bedre. Men bedst som jeg troede, at nu skulle jeg læse en masse bøger, og skive boganbefalinger!!! Boganbefalinger til at have liggende på lager. Så jeg har nogen at tage af, hvis jeg kommer i tidsnød. MEN nu er der så kommet nye projekter til. Nye og gode projekter, hvor der også skal skrives og læses rigtig meget.

Jeg var derfor igen nødt til at gøre mig nogle nye tanker om, hvad jeg vil med Bogbloginden. Ambitionerne mangler i hvert fald ikke. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk er blevet særligt begejstret for thrillere. Nogle gange kan man godt få nok af politistationer, politimakkerpar, politiklichéer, politi- hvad-som-helst. Men helt undvære krimierne … det kan jeg ikke. Så jeg har besluttet at i de ulige uger vil jeg skrive en torsdagsthriller-anbefaling og i de lige uger vil jeg skrive en fredagskrimianbefaling.

 Men jeg vil jo også gerne læse ”almindelige” romaner, klassiske romaner, biografier, historiske romaner og meget mere. Jeg har derfor fundet ud af, at hvis jeg laver en bogdag, der hedder ”Bøger til onsdagssneglen”, så kan alle de andre bøger komme ind der.

Det vil sige at I 2021 kan I regne man mandagsmumlen, hver mandag, hvor jeg tager forskellige emner omkring bøger op. Hver onsdag vil jeg skrive en boganbefaling til en bog inden for en anden genre end krimier og thrillere. Torsdage i de ulige uger kommer der en thriller anbefaling og fredage i de lige uger en krimianbefaling.

Så langt, så godt. Jeg har længe vidst at jeg ville dukke op igen med Bogbloginden her i 2021. Så det har jo været nærlæggende at starte lige efter nytår. Der er noget skønt ved at kunne sige: ”Godt nytår” til sine læsere. Men en fredagskrimi til fredag den 1. januar, det kunne jeg ikke nå!

Jeg stræbte derfor efter at komme med lidt mandagsmumlen den 4. januar og så ville jeg læse Gå-bogen af Bente Klarlund Pedersen. Det er en oplagt nytårsbog. Jeg er nemlig hundeejer, og er der en ting vi hundeejere ved, så er det at efter nytår skal ALLE ud og løbe, gå, cykle og hvad de ellers kan komme i tanke om for at få noget motion, og måske endda også tabe sig. Men bare vent og se, allerede i uge tre, så vil en fjerdedel allerede være stoppet igen og til Påske så er alt ved det normale. Bare vent og se.

Nå men så var der jo stukket en rimelig klar retning ud. Jeg skulle læse Gå-bogen.

MEN … og så var det at bøgerne tog magten. Jeg læste et eller andet sted, at Katrine Marie Guldager ville komme med en bog 4. januar! SHIT!!! Den må jeg bare læse! Og der er altså noget særligt ved, at være en af de første, der læser en bog. Hun er en af mine absolutte yndlingsforfattere. Den nye bog ”Det samme og noget helt andet” er delvist autobiografisk. Aha.  Spændende … og måske særligt spændende for sådan en nysgerrig sjæl som mig, der også har haft mit hyr med min familie i perioder. Jeg må bare læse den! Og da tiden er jo ikke uendelig, så jeg måtte vælge om det skulle være Gå-bogen eller ”Det samme og noget helt andet”. Det blev Katrine Marie Guldager, der vandt. Men jeg kunne så ikke nå at læse den til i onsdags, men i overmorgen skal I komme til at læse om alle bogens fantastiske sider… og så har I Gå bogen til gode. Den kommer også snart.

Og så lige en servicemeddelelse. Øverst har jeg fremhævet ordet anbefaling.  Det har jeg fordi jeg ikke længere vil kalde mine bogbeskrivelser for anmeldelser. Anmeldelser bliver hurtigt lidt af en spændetrøje.  For mig er boganbefalinger at anbefale en bog der har givet mig en særlig glæde og læseoplevelse. Det vil sige fremover giver jeg ikke bøger en og to stjerner. For mig er det dårlige bøger. Og den dårlige stemning på nettet og alle andre steder, er der ingen grund til at bidrage til.

Man kan så spørge om det overhovedet giver mening med stjernerne? Hvis alle bøgerne, der kommer op her på siderne, er nogen jeg kan anbefale? Jeg tror at det giver mening. For hvis man nu lige står og skal vælge imellem to bøger, så kan I i hvert fald hurtigt se, hvilken jeg ville gribe ud efter først.  

Så jeg fortsætter med stjernerne. Blandt stjernerne. De skønne forfattere og romaner, der giver så mange gode oplevelser. Tak for det!  

… og så glæder jeg mig bare til et fantastisk nytår, 2021, med masser af gode læseoplevelser ind imellem stjernerne.

Rigtig godt nytår!

Rigtig godt bogår!

Ønskes I af Bogbloginden